Det er dit ansvar, at din lejlighed bliver vel vedligeholdt og fremstår i god stand. Det omfatter også regelmæssig rengøring, afkalkning og udluftning.
Denne side indeholder vigtig information om den løbende vedligeholdelse, regler om forbedringer samt retningslinjer for indretning af dit lejemål.


Hvad skal du være særligt opmærksom på?
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål.

Hvilke ændringer må jeg lave uden godkendelse?
Dekorativ ændring som indretning og ophæng må du foretage uden forudgående tilladelse f.eks.
- Opsætning af flytbare møbler, gardiner, fjernsyn, lamper og reoler mv.
- Ophængning på alle malede vægge og lofter vha. borehammer og rawlplugs.
- Ophængning på klinker og øvrige overflader vha. klæbesøm og command strips.
- Maling af lofter, vægge og træværk, dog kun i lyse farver (se standard farvekoder)
- Maling af døre i lyse farver (dog ikke den udvendige side af hoveddør eller altandør)
- Udskiftning af dørgreb, som dog skal gemmes og genetableres ved fraflytning.
- Indretning af indbygget garderobeskab i entreen (hvor skabet findes i forvejen).
Hvem har ansvar for lejlighedens installationer?
Udlejer har ansvaret for at de større og faste installationer i din lejlighed fungerer, f.eks.
- Strømforsyning, kontakter, lampeudtag og netværksstik
- Vandrør, blandingsbatterier, bruser, toilet og afløb
- Varmeforsyningsanlæg, rørføring og radiatorer
- Døre, vinduer, digital dørlås, dørtelefon og dørklokke
- Køkkenelementer der er omfattet af lejekontrakten
Som lejer skal du løbende vedligeholde de indvendige dele af installationerne, f.eks.
- Udskiftning af lyskilder (elpærer) i køkken og toiletrum
- Udskiftning af batterier i dørklokke og digital dørlås
- Afkalkning af toilet, håndvask, vandrør og amarturer
- Påfylde salt og afspændingsmiddel i opvaskemaskine
- Udluftning af radiatorer og motionering af termostater
Hvordan fungerer vedligeholdelseskontoen?
Er du flyttet ind efter den 30/6-2015, så lejemålet en vedligeholdelseskonto som kan anvendes til
- Indvendig maling og hvidtning af vægge, lofter og træværk
- Afrensning, lettere afslibning og lakering af gulve (ikke afhøvling)
- Udskiftning af defekte hvidevarer der er omfattet af lejekontrakten
- Udskiftning af nedslidte installationer (kontakter, armaturer mv.).
Kontoen må ikke bruges til modernisering eller forbedringer udover boligens normal standard.
Hvorfor er der krav om rengøring og udluftning?
Godt indeklima i lejligheden er afgørende for, at Frederiksgården er et sundt sted at bo. I relation til både møblering og indeklima opfordres lejer derfor til at følge de gældende officielle anbefalinger, der bl.a. fremgår af hjemmesiden skimmel.dk.
Hvis affald ikke bortskaffes rettidigt, eller lejligheden ikke renholdes og udluftes regelmæssigt, kan det medføre flere forskellige indeklimaproblemer, fx
- Udvikling af skimmelsvamp og andre sundhedsfarlige svampesporer
- Lugtgener fra lejligheden på fælles gangarealer og i nabolejligheder
- Funktionsfejl på installationer grundet omfattende kalkaflejringer
- Groft slid og varige skader som følge af manglende renholdelse
Manglende rengøring, afkalkning og udluftning af lejligheden kan medføre påkrav fra udlejer, og i gentagne tilfælde kan det ende med opsigelse af lejemålet. Desuden vil det blive betragtet som misligholdelse, hvis disse forhold konstateres ved fraflytning.
Hvornår er der tale om misligholdelse af lejemålet?
Det betragtes som misligholdelse, hvis der er opstået permanente skader som følge af manglende vedligeholdelse, groft slid, forkert brug, manglende afkalkning og ikke godkendte ændringer, f.eks.
- Maling af fliser/klinker, gulve, stikkontakter, vindueskarme, køkkenelementer, altan.
- Boring af huller i fliser/klinker, døre, skabslåger, gulve, vindueskarm og på altan.
- Ændringer i boligens grundkonstruktion (fx fjernelse eller etablering af nye vægge)
- Ændringer i boligens faste installationer (fx radiatorer, rør, kabler, stikkontakter)
- Installation af vaskemaskiner og/eller tørretumbler, herunder ændring af vandrør mv.
- OBS! Listen er ikke udtømmende. Skriv til drift@frederiksgaarden,dk hvis du er i tvivl.
Misligholdelse vil medføre påkrav om udbedring eller i værste fald opsigelse af dit lejemål.
Mere information om vedligeholdelse og forbedringer
Lejers vedligeholdelsespligt
Kend dit ansvar i forhold til vedligeholdelse
Læs mereGenerelle regler om vedligeholdelse
Du har som lejer ansvar for at sikre, at dit lejemål bliver løbende vedligeholdt – uanset om dit lejemål har vedligeholdelseskonto eller ej. Hold derfor altid dit lejemål i god stand, også med hensyn til rengøring, ventilation, afkalkning og øvrig vedligeholdelse efter behov.
Lejemål uden vedligeholdelseskonto (indgået før 1/7-2015)
- Lejemålet er overtaget nyistandsat og der skal udføres normalt istandsættelse inden fraflytning.
- Du har som lejer ansvar for løbende vedligehold af lejemålet, herunder betaling af alle udgifter.
Lejemål med vedligeholdelseskonto (indgået efter 30/6-2015)
- Lejemålet er overtaget i god stand og skal fremstå vel vedligeholdt ved fraflytning, hvor der i begge situationer accepteres en rimelig grad af almindelig slid og ælde.
- Det er din pligt som lejer, at kontakte udlejer ved behov for vedligeholdelse. Denne pligt indebærer også ansvaret for at tage initiativ til at vedligeholdelse sker rettidigt.
- For finansiering via vedligeholdelseskonto skal der være indhentet en forudgående godkendelse fra udlejer.
Når finansiering via vedligeholdelseskontoen godkendes, bestemmer du selv, hvem der skal udføre vedligeholdelsen.
- Du vil som udgangspunkt blive tilbudt en henvisning til en af ejendommens faste og autoriserede håndværkere, hvor ejendommen modtager og betaler regningen.
- Hvis du selv udfører vedligeholdelsen, eller vælger andre håndværkere, skal du selv lægge ud for materialer og assistance og aflevere kvitteringerne. Vedligeholdelsen skal følge ejendommens standard og være håndværksmæssigt korrekt udført, hvilket skal dokumenteres og godkendes, inden du kan få refunderet dit udlæg.
- Lejemålet er overtaget i god stand og skal fremstå vel vedligeholdt ved fraflytning, hvor der i begge situationer accepteres en rimelig grad af almindelig slid og ælde.
- Det er din pligt som lejer, at kontakte udlejer ved behov for vedligeholdelse. Denne pligt indebærer også ansvaret for at tage initiativ til at vedligeholdelse sker rettidigt.
- For finansiering via vedligeholdelseskonto skal der være indhentet en forudgående godkendelse fra udlejer. Når finansiering via vedligeholdelseskontoen godkendes, bestemmer du selv, hvem der skal udføre vedligeholdelsen.
- Du vil som udgangspunkt blive tilbudt en henvisning til en af ejendommens faste og autoriserede håndværkere, hvor ejendommen modtager og betaler regningen.
- Hvis du selv udfører vedligeholdelsen, eller vælger andre håndværkere, skal du selv lægge ud for materialer og assistance og aflevere kvitteringerne. Vedligeholdelsen skal følge ejendommens standard og være håndværksmæssigt korrekt udført, hvilket skal dokumenteres og godkendes, inden du kan få refunderet dit udlæg.
Du ansøger om anvendelse af vedligeholdelseskontoen ved at fremsende en kort beskrivelse af vedligeholdelsesbehovet. Ansøgningen skal sendes til drift@frederiksgaarden.dk.
Indledende henvendelse via sms og telefon frabedes af hensyn til dokumentation og digital arkivering af korrespondancen, der danner baggrund for de indgåede aftaler.
Vedligeholdelseskonto
Din saldo og hvordan må den bruges
Læs mereAnvendelse af vedligeholdelseskontoen
Vedligeholdelseskontoen kan anvendes efter aftale med udlejer og hvis resten af lejemålet i øvrigt er vedligeholdt og i god stand.
Hvad må vedligeholdelseskontoen bruges til?
- Nødvendig indvendig vedligeholdelse: maling, tapetsering, lettere gulvbehandling, reparation af eksisterende installationer, men aldrig til forbedringer, modernisering eller etablering af nye installationer.
- Hvis kontoen indeholder mere end tre års indbetalinger, kan lejer kræve det overskydende brugt til fornyelse eller udskiftning af eksisterende installationer – men kun erstatning af noget nedslidt, ikke til forbedringer der øger boligens standard.
Eksempler på lovlige udgifter fra kontoen
- Indvendig maling eller hvidtning af vægge, lofter og træværk
- Afrensning, lettere afslibning og lakering af gulve (dog ikke afhøvling)
- Reparation eller udskiftning af nedslidte installationer (kontakter, armaturer mv.)
- Reparation eller udskiftning af defekte hvidevarer der er omfattet af lejekontrakten
Hvad må kontoen ikke bruges til?
- Modernisering eller forbedring udover boligens normale stand
- Nye installationer (fx opvaskemaskine eller ekstra armatur i badeværelse)
Du kan henvende dig til udlejer hvis du ønsker at få oplyst saldoen på lejemålets vedligeholdelseskontoen. Hvis du ønsker at at anvende kontoen skal du fremsende en kort beskrivelse af vedligeholdelsesbehovet. Begge dele skal sendes til drift@frederiksgaarden.dk.
Indledende henvendelse via sms og telefon frabedes af hensyn til dokumentation og digital arkivering af korrespondancen, der danner baggrund for de indgåede aftaler.
Standard farvekoder (maling)
Farvekoder ved normal istandsættelse
Læs mereHvilken maling anvendes ved normal istandsættelse
Vægge, lofter og træværk må udelukkende males i lyse farver. Herunder kan du se hvilken type maling der skal anvendes ved normal istandsættelse.
Lofter og vægge i entre, stue og værelser + loft i køkken
- Beck og Jørgensen, glans 6 (B&J 6)
- Farve: Iglo – nsc 0500
Lofter og vægge i badeværelse + vægge i køkken
- Beck og Jørgensen, glans 25 (B&J 25)
- Farve: Iglo – nsc 0500
Alt træværk
- Flugger, Easy Finish 40
- Farve: Modehvid
Du skal desuden være opmærksom på, at
- Træværk skal males med træværksmaling.
- Stikkontakter og køkkenelementer må ikke males.
- Fliser i køkken og badeværelse må ikke males.
- Alle gulve incl. køkken og bad må ikke males.
Permanente forbedringer
Ansøgning om større ændringer i lejemålet
Læs mereHvis du overvejer permanente forbedringer i dit lejemål
En skriftlig aftale med udlejer er et krav, inden du påbegynder permanente forbedringer i dit lejemål. Selvom du er indstillet på at finansiere forbedringen selv, skal du altid søge udlejers godkendelse først.
- Dit ønske vil blive afslået hvis forbedringen ændrer lejemålets karakter, men kan også blive afslået, hvis det ikke vurderes hensigtsmæssigt (fx hvis det ikke følger ejendommens normale standarder).
- Ved selvfinansierede forbedringer er du som lejer selv ansvarlig for at indhente tilbud, indgåelse af aftaler om levering og betaling, herunder håndtering af reklamations- og forsikringssager mv.
- Du kan vælge ejendommens faste håndværkere eller finde dine egne. Godkendte forbedringer skal dog altid udføres håndværksmæssigt korrekt og overholde gældende bygge- og bygningsreglement.
- Hvis du foretager forbedringer uden tilladelse, kan udlejer kræve, at du straks genetablerer det oprindelige og opsige dit lejemål hvis dette ikke sker.
- Hvis der konstateres misligholdelse ved fraflytningssynet vil udgifterne til udbedringen blive modregnet i dit depositum ved fraflytning og yderlige erstatningskrav kan blive rejst.
Du ansøger om godkendelse af selvfinansierede forbedringer ved at fremsende en detaljeret og fyldestgørende beskrivelse af forbedringerne samt økonomisk overslag eller konkrete tilbud fra håndværkere. Ansøgning sendes til drift@frederiksgaarden.dk.
Indledende henvendelse via sms og telefon frabedes af hensyn til dokumentation og digital arkivering af korrespondancen, der danner baggrund for de indgåede aftaler.

Kort opsummering om vedligeholdelse mv.

Hvad er dine vedligeholdelsespligter?
Som lejer er du ansvarlig for almindelig indvendig vedligeholdelse, herunder udskiftning af batterier og elpærer samt rengøring, afkalkning og udluftning.
Hvad må du gøre uden godkendelse?
Som lejer må du udføre visse mindre indvendige reparationer og ændringer uden forudgående tilladelse, men ikke ændre fx rumdeling og installationer.
Hvornår skal du sende ansøgning først?
Ansøgninger om brug af vedligeholdelseskonto og permanente forbedringer skal altid være skriftligt godkendt af udlejer inden arbejdet påbegyndes.

Er du stadig i tvivl om hvad du skal gøre?
Du må hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt. Det kan blive dyrt, hvis du venter for længe. Kontakt ejendomskontoret her.
