Booking af gæsteværelser
Frederiksgården har 11 gæsteværelser som beboere kan leje til deres overnattende gæster. Værelserne er fordelt i bygningerne B og C, med henholdsvis
B) 3 enkeltværelser med bad/toilet på gang til kr. 150/nat
B) 3 dobbeltværelser med bad/toilet på gang til kr. 200/nat
C) 2 dobbeltværelser med bad/toilet på gang til kr. 200/nat
C) 3 dobbeltværelser med eget bad/toilet til kr. 300/nat
Betingelser for lejen af gæsteværelserne
- Gæsteværelserne er forbeholdt familie og venner på besøg hos dig, der gerne vil blive natten over, hvilket de fleste ikke har plads nok til. Læs: Gæster, der skal på miniferie eller sightseeing i København, mens du laver andre ting, må booke værelse på et af byens hoteller.
- Deadline for afbestilling er 3 uger før lejemålet starter, hvorefter der vil blive opkrævet leje for hele perioden. Betalingen af leje opkræves med din månedlige husleje via betalingsservice.
- Nøgler afleveres i din postkasse senest kl. 15.00 på ankomstdagen
Retningslinjer for besøgende på gæsteværelserne
- Husdyr må ikke medbringes på ejendommen.
- Der er rygning forbudt på alle indendørsarealer.
- Sengen er ikke redt op, men der er rent sengetøj på værelset.
- Alle har adgang til bad, men badehåndklæde skal medbringes.
- Affald og affaldsposer skal fjernes og afleveres i containerskuret.
- Brugt sengelinned skal tages af og efterlades i vasketøjskurven.
- Værelset skal efterlades pænt og ryddeligt, klar til den næste lejer.
- Frederiksgårdens husorden skal altid respekteres og efterleves.
- Værelset skal være forladt senest kl. 10.00 på afrejsedagen og nøgler skal afleveres i brevsprækken på ejendomskontoret (C009)
HUSK at give køkkenet besked et par dage i forvejen, hvis du vil invitere dine gæster med til fællesspisningen i restauranten.
