Frederiksgården har 11 gæsteværelser, som du kan leje til familie og venners overnatning, når de er på besøg hos dig. Herunder finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om booking, nøgler, betaling, afbestilling, regler for bruge osv.
Sådan booker du
- Gå til mit.frederiksgården.dk i din browser.
- Log ind med dit lejlighedsnummer eller telefonnummer og din PIN-kode.
- Klik på fanen Gæsteværelser efter login og udfyld felterne med ankomst- og afrejsedato.
- Booking er begrænset til maksimalt 7 nætter. Ved længere ophold henvises til byens hoteller.
- Du ser nu en liste med alle ledige værelser. Klik på nummeret på værelset, som du vil booke.
- Af sikkerhedshensyn anmoder vi fremover om navn og mobilnr. på en af værelsets gæster.
- Tryk på ‘Bekræft booking’ – så modtager du efter kort tid en e-mail med endelig bekræftelse.
Priser og værelsetyper
| Værelsenummer | Type | Pris per nat |
|---|---|---|
| 2, 3, 4 | Enkeltværelse m. bad på gangen | 150 kr. |
| 1, 6, 7, 10, 11 | Dobbeltværelse m. bad på gangen | 200 kr. |
| 5, 8, 9 | Dobbeltværelse med eget bad | 300 kr. |
Retningslinjer for leje og brug – til både værten og gæsten
Inden ankomst bør du sikre, at dine gæster er orienteret, at…
- Der bliver tidligst mulighed for adgang til gæsteværelset fra kl. 15.00 på ankomstdagen.
- Nøglen modtages i din postkasse senest kl. 15. på ankomstdagen.
- Håndklæder ikke forefindes på værelset – at gæsten selv må medbringe ud fra eget behov.
- Papirhåndklæder fra de ophængte dispensere skal i skraldespandene – ikke toiletterne.
- Hvis de overtager i en weekend og derfor selv må redde op, at der ligger rent sengetøj på værelset.
- At gæsteværelset må kun bruges til overnatninger for familie og venner, der besøger dig — altså hverken fjerne slægtninge eller løse bekendtskaber, der vil på sightseeing i København og omegn, imens du selv har lagt andre planer.
- Husdyr må ikke medbringes — hverken på værelser, fællesarealer eller de grønne områder, og heller ikke selvom det “bare er for et kort øjeblik”.
- Rygning er forbudt indendørs på hele ejendommen — dette gælder også ud af åbne vinduer og døre. Gæster der vil ryge skal udenfor og henvises til at benytte de ophængte askebægre.
Inden afrejse skal du sikre, at dine gæster er opmærksom på, at…
- Forinden gæsteværelset skal være forladt senest kl. 10.00 på afrejsedagen, skal værelset bringes tilbage til den samme stand som ved ankomsten. Dette indebærer bl.a. det følgende:
- Posen fra skraldespanden og andet affald skal være fjernet og desuden kildesorteres, hvis det bliver deponeret i ejendommens skraldeskure.
- Brugte sengelinned skal fjernes fra sengene (lagen, hovedpude- og dynebetræk) og placeres i den hvide vasketøjskurv, som findes på værelset.
- Værelset efterlades pænt og ryddeligt, specielt ved afrejse lørdag eller søndag, hvor den næste gæst måske allerede tjekker ind senere samme dag, inden rengøringen er tilbage fra weekenden.
- Inden afrejse skal alle vinduer være lukket og nøglen skal efterlades synligt inde på værelset, og døren skal være lukket og låst.
Glem desuden ikke, at videreudlejning er strengt forbudt
Som det fremgår tydeligt af både lejekontrakter og husorden, betragtes kortvarig videreudlejning af et lejemål i Frederiksgården, i stil med fx Airbnb, som så alvorligt brud på både lejekontrakt og husorden, at det vil medføre alvorlige repressalier, til eksempel nævnes øjeblikkelig opsigelse af lejerens lejemål.
Betalinger
Lejen for gæsteværelset opkræves via betalingsservice sammen med den førstkommende husleje efter dine gæsters besøg. Du behøver ikke foretage dig noget særligt — beløbet trækkes automatisk.
Afbestillinger
- Gæsteværelserne kan afbestilles gratis indtil 3 hverdage før ankomstdagen. Afbestil venligst altid hurtigst muligt, så andre beboere måske kan få glæde af værelset.
- Efter fristens udløb opkræves fuld leje for hele perioden – også ved gæsters udeblivelse eller forfald uanset grund.
Erstatninger og gebyrer
- I tilfælde af, at du eller dine gæster ikke overholder de beskrevne regler og retningslinjer, så kan det medføre beslutning om, at rejse specifikke erstatningskrav eller fastsættelse og opkrævning af gebyr for den pågældende forseelse. Dette kunne fx blive udløst af en situation, hvor gæster ikke har fjernet affald fra gæsteværelset, beskidt sengetøj ikke er lagt i vaskekurven, eller der kan konstateres skader eller brud på husorden i øvrigt.
Fællesspisning og gæster
Dine gæster er velkomne til at deltage i fællesspisning — men giv besked til køkkenet senest et par dage i forvejen, så der er mad nok til alle. Dette kan du gøre ved at tage direkte kontakt til køkkenet.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til bookingsystemet eller reglerne, er du velkommen til at kontakte administrationen på: info@frederiksgaarden.dk
Selve bookingen sker på: mit.frederiksgården.dk
