Velkommen til Kollektivhuset Frederiksgården

Vigtig viden til dig som beboer i kollektivhuset Frederiksgården

  • om vedligeholdelsen af dit lejemål
  • planlagte beboerarrangementer
  • nyheder fra ejendomskontoret
  • gældende husorden og vedtægter
  • obligatorisk kollektiv fællesspisning
  • booking og brug af festsalen,
  • økonomisk støtte til beboerevents
  • hvordan du skal opsige dit lejemål
  • booking og betaling af gæsteværelser
  • vaskekort nøgler og nøglebokse

Arrangementer og fællesskab i Frederiksgården

Månedens menu

Læs månedens menu for den den kollektive fællesspisning i vores hyggelige restaurant.

Beboerarrangementer

Et rum hvor beboerne kan samarbejde om fælles initiativer og beslutninger.

Om fællesarealerne

Moderne køkken og fællesarealer til daglig brug og arrangementer.

Ejendomskontoret

Et område dedikeret til besøgende med information og imødekommenhed.

Lea Houtved Grøn

Beboerrepræsentant og næstformand i bestyrelsen

Frederiksgården er et skønt sted at bo, hvor vi som beboere føler os trygge og er engageret i at øge den fælles livskvalitet. Ejendommen byder på skøn atmosfære, attraktive lejemål, godt naboskab og en rigdom af fællesarealer og aktiviteter.

Kollektivhuset Frederiksgården er et unikt bofællesskab med fokus på både individuel trivsel og fælles livskvalitet.

Frederiksgården er et bofællesskab for ægtepar og enlige, i alle aldre. Alle har egen bolig, primært etværelses lejligheder og eget køkken, bad og toilet. Vi deles om vores mange fællesarealer, der bl.a. rummer spisesal, festsal, motionsrum, læsesal, byttebibliotek, fjernsynsstue, hyggestue med bordfodbold, dart, bob og brætspil, bordtennis, vaskeri og et velholdt parkanlæg med petanquebane, springvand og flere små hyggekroge med borde, stole og bænke.

Daglig fællesspisning i restauranten

Vores obligatoriske kollektive fællesspisning giver os adgang til et dagligt hovedmåltid i ejendommens restaurant. Fællesspisningen er en vigtig del af vores idegrundlag og styrker det gode naboskab.

Beboerdrevne aktiviteter og fællesskaber

Frederiksgården rummer mange alsidige beboerarrangementer, såsom strikkeklub, dansefester, stolegymnastik, foredragsaftner, bridgeklub, bobklub, fællessang, fredagsbar, løbeklub og koncerter.

Bæredygtighed og miljøbevidsthed

Vi prioriterer energibesparende og miljøvenlige løsninger og laver bl.a. regnvandsopsamling til vaskeriet, medumtage på bygninger og strøm til alle fællesarealer producer vi med eget solcelleanlæg.

Spørgsmål og svar til boligsøgende

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål.

Hvor store er lejlighederne og hvor meget koster de?

Frederiksgården har 305 boliger fordelt på
> 1-værelses lejemål: 159 stk. på 34-56 m2
> 2-værelses lejemål: 112 stk. på 62-82 m2
> 3-værelses lejemål: 24 stk. på 67-70 m2
> 4-værelses lejemål: 8 stk. på 85-89 m2

Betalingen pr. måned ligger normalt mellem
> 1-værelses lejemål: kr. 4.600,- til 7.400,-
> 2-værelses lejemål: kr. 7.500,- til 9.700,-
> 3-værelses lejemål: kr. 8.200,- til 12.400,-
> 4-værelses lejemål: kr. 9.400,- til 15.400,-

Huslejen varierer efter flere parametre, herunder størrelse, placering, indretning, modernisering og – ikke mindst – antallet af beboere i lejligheden. Betalingen omfatter nemlig også bidrag til driften af kollektivets fællesarealer og betaling til den obligatoriske kollektive fællesspisning.

Hvem kan få lov at flytte ind på Frederiksgården?

Alle kan ansøge om en bolig på Frederiksgården. Vi prioriterer enlige ældre og ægtepar der ønsker en kollektiv livsstil. Her bor også mange unge, men ingen husdyr eller børn under 14 år.

Hvordan ansøger jeg om en bolig i Frederiksgården?

Du ansøger om at blive beboer ved at udfylde vores online ansøgningsformular. Udfyld basale oplysninger om dig selv og skriv en kort personlig præsentation og hvorfor du ønsker at bo her.

Hvor lang er ventetiden på boligerne i Frederiksgården?

Vi får rigtig mange ansøgninger, så ventetiden kan godt være lang. Men hvis du er medlem af Frembo, bosat, studerende eller ansat i Frederiksberg kommune, så ligger du øverst i bunken.

Er der noget jeg kan gøre for at afkorte ventetiden?

Langt de fleste boliger er etværelses lejligheder, så der går det hurtigst. Eksisterende beboere prioriteres til boliger med to, tre og fire værelser, så de bliver meget sjældent udbudt offentligt.

BEMÆRK VENLIGST! Vi tilbyder ikke rundvisninger og det fremmer ikke din ansøgning, hvis du møder personligt op eller ringer til ejendomskontoret – faktisk tværtimod!