Den daglige fællesspisning er et centralt element i Frederiksgårdens funktion som kollektivhus. Fællesspisningen foregår i Frederiksgårdens restaurant og medvirker til at styrke fællesskab, tryghed og sociale relationer på tværs af alder og boligtyper.
Som ny beboer er du altid velkommen ved fællesbordet til venstre for serveringsbuffeten. Her vil du møde både nye og gamle beboere, som er klar til at byde dig velkommen. Du kan også opleve, at beboere ved andre borde tilbyder dig plads ved deres bord. Fællesspisningen tilbyder på denne måde både en social platform og en praktisk løsning, hvis man bor alene og ønsker nem adgang til varieret, sund og prisvenlig mad.
Den 2-årige obligatoriske periode
Når du overtager et lejemål i Frederiksgården er du omfattet af den obligatoriske kollektive fællesspisning. Den obligatoriske fællesspisning gælder 2 år fra overtagelsesdatoen på din nye lejlighed. Efter den obligatoriske 2-årige periode overgår du automatisk til den frivillige kollektiv fællesspisning. Den frivillige kollektive fællesspisning kan du framelde for en kort eller længere periode, og nemt tilmelde dig igen. Framelding skal ske med mindst 1 måneds varsel og tilmelding er bindende i de første 3 måneder.
Betaling for den kollektive fællesspisning
Sammen med huslejeopkrævningen betaler du for 21 spisedage, hvor du kan deltage i fællesspisningen. Pris for de 21 månedlige spisedage er i 2026 fastsat til kr. 1.050 kr. pr. måned. Betaling på spisedagene sker med samme nøglebrik, som du bruger til din lejlighed, der bliver aflæst og registreret ved udlevering af måltidet i restauranten. Du bestemmer selv, hvilke og hvor mange dage du spiser med i den enkelte måned. Dine ubenyttede og ekstra spisedage bliver automatisk overført til den efterfølgende måned.
I slutningen af hvert kalenderår opgøres dine spisedage. Har du ikke brugt alle spisedagene, så overføres de til næste år. Hvis du har spist mere end 21 dage pr. måned i gennemsnit, siden du blev del af ordningen, bliver du opkrævet 50 kr. pr. ekstra måltid ved den førstkommende huslejeopkrævning.
Køb af klippekort og enkeltvise måltider
Har du fravalgt den frivillige kollektive fællesspisning, og stadig ønsker at spise med ind imellem, kan du købe et klippekort med 15 måltider, der opkræves sammen huslejen. Første gang du bruger din nøglebrik i restauranten aktiveres klippekortet med det samme og du vil blive opkrævet kr. 975,- på førstkommende huslejebetaling. Derefter kan du spise yderligere 14 gange og betale med din nøglebrik og deltager yderligere, efter dine klip er opbrugt, så opkræves der automatisk for et nyt klippekort via huslejen.
Du kan også vælge at betale med kreditkort eller MobilePay ved udlevering på de pågældende dage. Prisen for enkeltvise spisedage er kr. 85,-.
Opbringning af mad til lejlighederne
Du må gerne hente maden og spise i din egen lejlighed. Vi udlåner ikke restaurantens bestik og service, så mad udleveres i engangsemballage, medmindre du medbringer egen tallerken. Ved salatbuffet må fyldes en af de fremstillede plastikbokse. Du må ikke medbringe egne beholdere.
Hvis du i en periode er syg eller sengeliggende og har behov for at få din mad bragt op til din lejlighed, så kan dette arrangeres tidsbestemt og individuelt mod en beskeden ekstra betaling. Du kan søge om opbringning ved at ringe til Jakob på 40161677 eller henvende dig i kontortiden.
